Den neuroaffektive tilgang i praksis på Guldborgsund Dagskole

 

Der arbejdes som udgangspunkt ud fra de 3 planer: Autonomt, limbisk og præfrontalt. Meget ofte kombineres indsatsen på tværs af planerne.

 

På det autonome plan arbejdes der bl.a. på følgende:

At regulere elevens arousal (energiniveau) så det passer til konteksten. Det betyder, at vi møder eleverne på deres energiniveau og gennem markeret spejling henter dem ”ned” eller ”op”. I hverdagen kan der derfor være brug for en let, rolig massage af nakke/ryg, en ekstra gåtur, synlige tidskrav fx time-timer, kuglestol, fodgynge eller tyngdevest. Mange elever kommer desuden på ”briksen” og modtager specialpædagogisk massage, hvilket genskaber den indre ro. Der anvendes også brain-breaks, der både kan regulere op og ned. Spil med voksenguidning i frikvartererne er også med til at træne deres energiniveau, da de skal vente på tur mm.

Vi er desuden opmærksomme på elevens evne til at sanse ydre og indre stimuli. Det kan være registrering af lyde, lys eller lugte, eller registrering af varme/kulde, sult/tørst, hjertebanken og træthed, og hvilke reaktioner har de ved de forskellige påvirkninger. På en varm/kold dag kan vi hjælpe eleven med at føle egen kropstemperatur og handle derefter. Hvis maven fx knurrer, bedes eleven om at rette hjernens ”lommelygte” mod maven og fornemme dens behov.

Vi arbejder på at styrke elevens evne til at synkronisere sig med andre. Vi skaber fælles aktiviteter med fokus på synkroniseret kontakt, hvor eleven støttes i at søge spontan kontakt gennem ansigtsudtryk, gestik, kropssprog og øjenkontakt.

Vi arbejder med elevens generelle oplevelse af tryghed og tillid. Vi skaber fælles engagerede aktiviteter og vægter mødeøjeblikke og hyggelige stunder, hvor eleven kan være rolig og tryg og mindre fraværende, anspændt og passiv. Det er betydningsfuldt både i faglige og sociale aktiviteter. Samtidig er det vigtigt, at hverdagens krav er tilpasset zonen for nærmeste udvikling, så der ikke opstår utryghed.

På det limbiske plan arbejdes der bl.a. på følgende:

Vi styrker elevens evne til at vise følelsesudtryk gennem aktiviteter som bidrager til følelsesmæssig afstemning af glæde, frustration og tristhed, gennem udvekslinger med markeret spejling, hvor eleven kan nedregulere og rumme overvældende følelser af glæde, sorg eller vrede og adskille egne følelser fra andres.

Et udviklet følelsesfokus er vigtigt i det sociale samspil. Vi skaber tillidsfulde situationer, hvor man indbyrdes skifter mellem at have fokus på egne og den andens behov, følelser og oplevelser. Vi skelner mellem det at være ”selvopfordrende” og ”selvoptaget”. Gennem spil, lege, samtaler, frokosten mm. guider vi eleven, så den lærer både at lytte og give udtryk for egne meninger og behov.

At kunne afstemme sig følelsesmæssigt med andre, er en vigtig social kompetence. Det at kunne ”svinge” sammen i leg eller spil, kunne tåle fejl-afstemning, samt kan komme tilbage i en afstemt relation igen. Igen guider og spejler vi elevens adfærd, samt reaktioner. Ved en given fejlafstemning støttes eleven i forhold til at gå på kompromis og se løsninger fremfor udfordringer.

Det er en vigtig følelsesmæssig kompetence at kunne søge hjælp (trøst og støtte) ved svære følelser. Vi er til stede i hverdagen og spejler elevens følelsesmæssige reaktioner, som både kan være

verbale eller nonverbale, samt kommer med bud på, hvad eleven måske lige har brug, hvis denne ikke selv er opsøgende.

Vi arbejder på at øge elevens evne til tilknytning. Gennem stabilitet, asymmetrisk relation, anerkendelse og tryghed skaber vi positive erfaringer med både at føle sig som en del af en social relation eller gruppe og bevare sin selvstændighed. Det gælder både i hverdagen, men også på ture ud af huset og lejrskole for de elever, der kan rumme det.

På det præfrontale plan arbejdes der på følgende:

Gennem guidning og støtte arbejder vi med impulskontrol, så eleven øger færdigheder som at hæmme uhensigtsmæssige handlinger og evnen til at kunne bevare fokus. Der er altid to voksne tilknyttet klasserne, så den ene står for den faglige del og den anden kan støtte og vejlede. Der kan være nye elever, der har brug for hjælp til at hæmme impulser, så snart de rejser sig fra stolen. Vi anvender også stress-bolde og andre redskaber, der støtter elevens behov.

Der er fokus på at øge kompetencer, så eleven bliver i stand til at planlægge, justere og gennemføre hensigtsmæssige handlinger og opgaver og overholde krav. Vi laver tydelige arbejdsplaner for hver lektions indhold og der kan anvendes time-timer, så kravene til varigheden visualiseres.

På det præfrontale plan har vi også fokus på evnen til at føle skam og skyld, samt at kunne slippe det igen. Det er en vigtig følelsesmæssig kompetence, da disse følelser er med til at skabe en indre fornemmelse af almene normer i vores samfund. Vi taler fx med eleven efter konflikter, hvor vi på nænsom vis sikrer os, at de rette følelser er i spil og kan slippes igen. Det kan også være gennem film med følelsesmæssige og etiske temaer.

Når eleven er i stand til at søge trøst og støtte (på det limbiske plan) arbejdes der videre i forhold til at kunne berolige sig selv (hjernens stemme). I de situationer, hvor vi ved, at eleven kan opleve svære følelser (prøver, tests, ture ud af huset osv., minder vi på forhånd om, samt gennemgår de hjælpemidler, der er til rådighed.

At kunne mentalisere – på det følelsesmæssige plan – er evnen til at regulere følelser og adskille følelser og tanker. At kunne forstå og udvise empati. Vi støtter eleven gennem følelsesmæssig refleksion, gennem sproglige dialoger om sig selv og andre. I indskolingen kan det fx være ved højtlæsning, hvor vi spørger konkret ind til personen i bogen og dernæst samtaler med eleven om deres følelser i en given situation. I de højere klasser kan der arbejdes ud fra noveller og romaner. Men også i konfliktsituationer i hverdagen, hvor vi sammen med eleven reflekterer over parternes følelser.