Praktisk info
KORT OM SKOLEN Guldborgsund Dagskole er et privat socialpædagogisk skole- og behandlingstilbud til normaltbegavede, udsatte børn og unge i grundskolealderen.
Skolen er grundlagt i 2020 som en fondsejet skole med bestyrelse.
BELIGGENHED Skolen ligger i naturskønne omgivelser i landsbyen Radsted ved Sakskøbing på Lolland.
I Radsted bor der lidt over 200 indbyggere.
Lige udenfor skolen er der busforbindelse til bl.a. Sakskøbing (4 km) og Nykøbing Falster (14 km)
FYSISKE RAMMER
Skolen, der tidligere har været brugt som både plejehjem og B&B, er 738 m2 stor i to etager samt kælder.
Den er indrettet med kantine, hvor alle spiser samlet, køkken, mange små og store klasselokaler, værksted, kreativt værksted, lærerværelse, kontor, behandlingsafdeling og meget mere.
Udenfor boldbane, flere hyggekroge, drivhus, udhus og stor parkeringsplads.
Skolen er generelt indrettet, så de fysiske rammer giver mulighed for individuel undervisning.
Et af vores klasseværelser er indrettet med afskærmede båse, så let afledelige elever har optimal mulighed for at koncentrere sig. Et andet klasseværelse er indrettet med både fællesbord og egne borde til eleverne. Derudover er der ekstra lokaler til klasseundervisning og individuel undervisning. Der er IT i alle undervisningslokaler.
STØRRELSE og ALDERSGRUPPE Skolen er normeret til 20 elever.
Kerneydelsen er klasser med en normering på 1:3 (1 lærer for hver 2-3 elever). Skolen kan hjælpe elever i hele grundskoleforløbet og i enkelte tilfælde, modtager vi også unge op til 17 år.
I praksis har vi flest elever mellem 8 og 16 år.
KOMPETENCEDELING Folkeskolerne forventes i disse år at skulle rumme en større procentdel af udsatte og behandlingskrævende børn. Der kan være behov for, at folkeskolelærerne får noget sparring til de mange problematikker, de møder, såvel i specialklasserne som i de almindelige klasser. Vi tilbyder derfor kompetencedeling og faglig sparring, enten som lærerstøtte i timerne eller som mødesparring mellem lærerne. Vi tager også gerne lærere i praktik.
LOS Skolen er medlem af LOS (Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud) og er akkrediteret heraf.
LOVGRUNDLAG Som alle andre skoler er vi underlagt folkeskoleloven, dog med de særlige muligheder for hensyn, der åbnes for i bekendtgørelse 1373: bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
PRISER Grundprisen for skole og behandling med 1-3 normering er 37.524 kr. pr. måned i 2024
(skoledel: 18.762 kr., behandlingsdel: 18.762 kr.).
Grundprisen inkluderer: madordning med lun ret, salatbar og frugt hver dag, lejrtur (oftest til udlandet), 3 dages introtur med mange aktiviteter/oplevelser, en pc til hver elev, div. hjælpemidler bl.a. CD-ord og lydbøger.
Eleverne tilbydes fuld fagrække ifølge Undervisningsministeriets lovgivning.
Alle priser justeres hvert år i januar. Vi opretter fleksible tillægsydelser efter behov. Det kan f.eks. være kørsel, hjemmeafhentning, eneundervisning eller andet.
RUNDVISNING Sagsbehandlere, folkeskoleledere, skolekonsulenter og andre, der er med til at tage beslutninger om enkelte elevers specialundervisning, kan kontakte skoleleder Sune Havlykke og aftale tid til en rundvisning. Direkte nummer til skolelederen er: 61 63 23 59, men du er også velkommen til at sende mail til sh@guldborgsund-dagskole.dk
SAMARBEJDSPARTNERE Rigtig mange af vores elever bor i Guldborgsund Kommune, men vi har også elever fra andre kommuner. Vi har et tæt samarbejde med elevernes familier, opholdssteder og plejefamilier.
For at eleverne skal få det bedste ud af deres skolegang, har vi formuleret en række forventninger til elevens hjem og nære netværk, ligesom vi har formuleret, hvad I kan forvente af os.