Michael er uddannet lærer fra Vordingborg Lærerseminarium 1998 med linjefag i biologi og idræt.
I 1996 startede Michael på den private Realskole i Nykøbing F. og senere på Gunslevholm Idrætsefterskole og Efterskolen Østergård.
Michael har også drevet sin egen virksomhed ”Outlife” fra 2005, og driver stadig denne i fritiden. Michael har gennem samarbejde med Ungekontakten i Nykøbing F. kommune, haft mange unge i praktik og været mentor for dem.
Michael har altid undervist unge mennesker i sit virke som gymnastiktræner, og har selv været aktiv konkurrence gymnast i 25 år. Idræt er derfor en stor passion for Michael og her kan han virkelig folde sig ud.
Michael uddannede sig til Friluftsvejleder i 2000/2001 på Københavns universitet i alm. Friluftsliv, klatring, sejlads, kajak og kano, med særlig fokus på kanodelen.
Michael elsker at starte et bål op og lave mad eller bare sidde og hygge og snakke. Bålet er et fantastisk redskab, man kalder det også: BUSHMAN’S TELEVISION!
I 2016 startede Michael i Præstø STU og var med til at starte den op i nye lokaler. Det blev til 7 fantastiske år med unge mennesker på vej ud i livet.
I 2018-19 uddannede Michael sig til personlig træner og kostvejleder på ” Fitness Institute ” ved Henrik Duer.
Michael har været ansat på Guldborgsund Dagskole siden 2023.