Christine Ellekjær

På Guldborgsund Dagskole er vi beriget med en dygtig køkkenleder, Christine, som hver dag sørger for lækker mad til skolens elever og personale.

Christine er uddannet køkkenleder fra Suhr´s Husholdningsskole – nu Suhr´s Højskole – og har 25 års bred erfaring med i rygsækken. Christine har både erfaring med at arbejde i sygehuskøkken, skolekantine, restauranter og har gennem årene både besiddet stillinger som ernæringsassistent, souschef og kantineleder.

Christine præsenterer os hver dag for spændende, varierede, alsidige, sunde, hjemmelavede og ikke mindst yderst velsmagende måltider og med fokus på sæsonbestemte råvarer, skiftende konsistent og introduktion af nye smage. Hver dag serveres der formiddagsmad med frugt, grønt, hjemmebagte boller, hjemmelavet knækbrød, havregrød, øllebrød mm., samt frokost med en variation af kolde, lune og varme retter. Christine går ikke på kompromis med kvalitet, hun er kreativ når hun kokkererer og sætter en ære i at præsentere maden indbydende og lækkert. Derudover er Christine ekspert i at forkæle voksne og børn med såvel planlagte som spontane overraskelser – livretter på fødselsdage, lækkert bagværk, sunde snacks, varm kakao eller saft på kolde båldage m.v.

Christine står desuden for undervisning i madkundskab af skolens ældste elever, som nøje planlægges og gennemføres ud fra den enkeltes elevs niveau og motivation og hvor fokus på ejerskab og succesoplevelser for eleven er i højsæde.

Takket være Christine har Guldborgsund Dagskole bronze i det Økologiske Spisemærke , hvilket er et statskontrolleret bevis på og viser, hvor stor en procentdel af de indkøbte føde- og drikkevarer, der er økologiske (30-60%).

Christine står desuden for koordinering af kørslen af skolens elever og er chaufførernes nærmeste ansvarlige, ansvarlig for diverse administrative opgaver samt daglige rengøringsopgaver.
Ja, Christine er lidt af en blæksprutte, hun yderst afholdt af alle skolens store og små og en ”dårlig dag” kan hurtig vendes, efter en snak og et kram i køkkenet hos Christine.
Christine har været ansat på Guldborgsund Dagskole siden 1. august 2020