Martin Løje

Martin blev uddannet pædagog i 2001 og arbejdede de første 6 år efter endt uddannelse med psykisk syge og groft kriminelle mennesker på behandlingsinstitutionen Kofoedsminde. Her deltog han bl.a. i dokumentaren “For farlig til frihed”, som blev sendt på DR1. I 2007 blev Martin ansat på Opholdsstedet Skovbogaard, som er en institution for udsatte børn og unge, som af kommunen er blevet anbragt til behandling udenfor hjemmet. Martin var i mere end 10 år stedfortræder på institutionen, som arbejder udfra en Miljøterapeutisk pædagogik – Martin har således en 2 årig uddannelse i miljøterapi. Sideløbende med arbejdet på institutionen har Martin taget Diplom uddannelses moduler på Metropol i København i henholdsvis “Human ernæring”, “Sports ernæring”, “Videnskabsteori” og “Sundhedscoaching” og er nu uddannet kropsterapeut. Martin er et roligt og omsorgsfuldt menneske, der er god til at bevare overblikket og skabe en rolig atmosfære omkring sig. Han sætter en dyd i at være autentisk og åben i sin tilgang til andre mennesker. Martin har hele sit liv været meget aktiv inden for sport og har således i mange år spillet både fodbold og håndbold, samt senere dyrket triatlon, hvor han bl.a. indfriede drengedrømmen, at gennemføre en Ironman. I 2016 gik Martin den fulde Camino-vandring igennem Spanien, hvilket var en kæmpe personlig oplevelse og udviklingsrejse for ham. I januar 2022 starter Martin op på en 2 årig Manuvision Kropsterapeut uddannelse i København. Martin har været ansat på Guldborgsund Dagskole siden 1. august 2021