Antimobbestrategi

Antimobbestrategi på Guldborgsund Dagskole

Målsætning

Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

At undgå mobning kræver en fælles indsats og er altid et fælles ansvar. Derfor prioriteres det højt på skolen at bestyrelse, ledelse, personale, forældre og elever bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og eventuelt bekæmpe mobning.

Vi ønsker et mobbefrit miljø på Guldborgsund Dagskole med følgende plan.

Formål med antimobbstrategien er:

  • at sikre elevernes trivsel, så de oplever et optimalt læringsmiljø, hvor forskellighed betragtes som en styrke for fællesskabet.
  • at gøre skolens elever, personale, forældre og ledere ansvarlige og aktive for elevernes trivsel og for at få en mobbefri skole.

Begrebsafklaring

Det er vigtigt, at skelne mellem forskellige begreber, såsom mobning, digital mobning, drillerier og konflikter.

Mobning

Grundlæggende tales der om mobning, når en person gentagne gange, over en vis periode bliver udsat for fysisk eller psykisk vold fra én eller flere andre personer. Den psykiske vold indbefatter også udefrysning og udelukkelse fra gruppen. Mobning er et overgreb.

  • Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende.
  • Mobning foregår i en social sammenhæng, hvor eleven ikke kan trække sig.

Digital mobning

Mobiltelefonmobning er, når udstødelse via telefonchikane er koordineret mellem flere personer i en gruppe med samme tilhørsforhold. Udstødelse med mobiltelefonen som redskab indeholder en ny dimension, som vi ikke har set tidligere. Den, det går ud over, har ikke længere ”helle” i hjemmet eller andre steder uden for skolen. Mobiltelefonmobning rykker ind i privatsfæren, for man kan modtage sms’er og billedbeskeder hvor som helst og når som helst.

Fællesskaber over internettet f.eks. Facebook kan have den samme uheldige funktion. Man kan hænges ud i det offentlige rum med både tekst og billeder, ligesom der findes talrige eksempler på ”hadegrupper”, hvor enkeltpersoner hænges ud.

Drillerier

Over for mobning står såkaldte ”godmodige drillerier”. Forskellen på mobning og drillerier er, at godmodige drillerier kun forekommer, når alle involverede parter finder drillerierne morsomme. Drillerier har det imidlertid ofte med at udvikle sig – og mobning begynder typisk som drillerier, der tiltagende bliver mere og mere generende og ondskabsfulde i sin karakter.

Konflikter

Konflikter adskiller sig fra mobning ved, at de involverede parter er lige stærke. I forbindelse med mobning er magtforholdet som regel skævt.

En konflikt handler om en bestemt sag, som to parter er uenige om. Sagen medfører nogle bestemte følelser hos dem, der er uenige. Følelserne gør, at de der er uenige, har svært ved at tale sammen. Hvis konflikter ikke løses kan de blive til mobning.

Forebyggelse og indsats

Skolens personale

På Guldborgsund Dagskole styrker vi de sociale bånd for at undgå mobning. Det gør vi ved, at opbygge og vedligeholde gode relationer, der skaber tryghed og lyst til at samarbejde. De ansatte på skolen har et fælles ansvar for at styrke samarbejdet og derigennem styrke trivslen for eleverne.

  • Enhver medarbejder skal gribe ind, hvis man oplever en situation, som er mere end venligt drilleri.
  • Mobning er et gruppefænomen, og det er derfor vigtigt, at der bruges tid på at involvere eleverne ved klassemøder, i klassens tid, ved fællessamlinger eller personlige samtaler.
  • Kontaktlæreren til hver enkelt elev har kontinuerligt opmærksomhed på elevens trivsel i dagligdagen.
  • Personalet udarbejder dagligt journalnotater hvorpå elevens trivsel dokumenteres. Disse notater læses hver morgen af de respektive undervisere, så de altid er opdateret på elevernes arousal niveau.
  • Løbende afholdes der ture ud af huset og fælles arrangementer med fokus på, at styrke relationerne mellem elever og personale.
  • Der udarbejdes en behandlingsplan på hver enkelt elev, som har fokus på at udvikle elevens personlige og sociale kompetencer.
  • En gang om året holdes der kursus i konflikthåndtering for det pædagogiske personale.

Elevernes rolle

På Guldborgsund Dagskole bidrager eleverne aktivt til egen og andres trivsel. Gennem forskellige tiltag bliver de bevidstgjorte om deres egen rolle og betydning for trivslen.

Når elever oplever mobning, skal de hurtigst muligt kontakte en voksen. Her på skolen kalder vi det ikke at sladre – men at drage omsorg for hinanden.
Eleverne har følgende muligheder for at gøre opmærksom på at mobning finder sted:

  • Kontakte den nærmeste voksen
  • Gå til sin kontaktlærer
  • Gå til skolelederen
  • Kontakte klassens elevrådsrepræsentant, som derefter vil tage det med på næstkommende elevråd.

I hjemmet

Det er af stor betydning for bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt om klassekammerater og om andre forældre.

Derudover er det afgørende, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring elevernes sociale relationer.

Bliver man som forælder bekendt med, at der forekommer mobning på skolen, er det vigtigt, at man tager kontakt til skolens personale, så problemets omfang kan afdækkes.

På forældremøderne er der dialog omkring klassens sociale liv, som kan følges op af aftaler herom. Det er vigtigt, at skolen og forældrene samarbejder om:

  • Udflugter uden for skoletid
  • Alkohol
  • Stoffer
  • Netetik

For at sikre det gode samarbejde har Guldborgsund Dagskole ugentligt telefonisk kontakt til hjemmet, hvor der ligeledes er mulighed for at drøfte og aftale handleplaner for en evt. mobning.

Ledelsen

Ledelsen har en aktiv og synlig rolle med at støtte personalets, elevernes og forældrenes involvering i trivselsplanen, så de kan varetage deres roller. Kommunikation er et væsentligt element i ledelsens rolle, der informeres om trivsel på bestyrelses- og forældremøder, så trivslen hele tiden er i fokus og der kan arbejdes med det.

Det er også ledelsens ansvar at synliggøre trivslen og mobbepolitikken over for nye elever og forældre samt nyt personale.

Hvis mobningen alligevel fortsætter, overtager ledelsen styringen af indsatsen og sætter eventuelle handleplaner i værk.

Trivsel

Vi sikrer den bedst mulige trivsel for den enkelte og dennes relationer til andre. Det gælder både elever, medarbejdere og forældre.

Alle bidrager til fællesskabets og egen trivsel ved at anerkende og respektere andre, samt give plads, tid og rum til, at andre kan trives.

I en børnegruppe der trives, tager alle ansvar for fællesskabet og der er tryghed og tillid imellem både voksne og børn til at tale sammen, hvis der er noget, der går en på eller bekymrer en. Der er rum og vilje til at lytte til hinanden og plads til forskellighed. Et barn eller børnegruppe, der trives, udvikler sig og viser tegn på glæde, nysgerrighed og veltilpashed.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs oplevelse. Således har alle ret til at få deres oplevelser taget alvorligt og blive lyttet til. Bl.a. scores dagen løbende (med tal fra 1 – 5) ud fra flere forskellige kriterier (morgenmad og søvn, hjemmesituationen, undervisningen, kammeraterne, lærerne) og disse kan løbende ændre sig gennem dagen. Har en elev fx sat en lev score på ”hjemmefronten” tales der i plenum om, hvordan klassen kan bidrage til at gøre det lettere, at være i skole. På den måde viser vi tydeligt, at alles oplevelser og følelser er vigtige og at vi i fællesskab forsøger at hjælpe og støtte, der hvor vi kan. Vi skaber et miljø, hvor vi italesætter det svære, løser og anerkender i fællesskab.

Fri for mobning

Mobning handler ikke om onde børn, men om de usunde mønstre, der kan være i en klasse/gruppe. Derfor er det vigtigt, at skabe en kultur, hvor gode børnefællesskaber sættes højt.

På vores skole arbejder vi med disse 4 værdier:

  1. Rummelighed: Børn skal lære at se og acceptere forskelligheder i en gruppe. De skal se hinanden som ligeværdige og forstå, at det er en styrke for en gruppe, at der findes forskelligheder.
  2. Gensidig respekt og samarbejde: Vi respekterer individet og støtter op i fællesskab.
  3. Relationer: Alle elever skal lære at føle sig værdifulde – fordi de er til. Det er skolens overbevisning, at al læring sker på baggrund af gode relationer. Det er i relationen, at vi mennesker udvikler os, lærer noget om os selv og andre. I relationer udvikles selvværdet.
  4. Udvikling: Ved at give eleverne succesoplevelser, styrkes selvtilliden og de får mod til at sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser børn, der overskrider andres grænse.

Klager og rettigheder

Hvornår kan der klages?
Hvis forældre eller elever mener, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at håndtere eller forebygge mobning på Guldbordsund Dagskole, kan de i visse tilfælde klage.

Berørte elever eller deres forældremyndighedsindehavere kan klage, hvis Guldborgsund Dagskole ikke har overholdt en eller flere af de fire handlepligter:

1. Hvis skolen ikke har en antimobbestrategi eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet.

2. Hvis skolen ikke har foretaget de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at standse mobningen, frem til iværksættelsen af handleplanen.

3. Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført den vedtagne handleplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handleplanen ikke er tilstrækkelig til at løse problemet.

4. Hvis skolen ikke har informeret de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag de har vedtaget.

På hjemmesiden: www.dcum.dk findes en klagevejledning for elever og forældremyndighedsindehavere

Skolelederen på Guldborgsund Dagskole er ansvarlig for korrekt håndtering af klagen. Klagen bliver modtaget og behandlet efter de til en hver tid gældende lovgivning på området.

Guldborgsund Dagskoles antimobbestrategi revurderes årligt på personalets forberedelsesuge før skoleårets start.

Antimobbestategi for 2. – 4. klasse

Mobning er når en person regelmæssigt og i en længere periode opfører sig sårende, nedværdigende eller krænkende overfor en eller flere personer.

Forebyggende

  • Fokus på venskab
  • Smiley-ordning
  • Følelsesgenkendelighed
  • Tilbud om pædagogisk massage og afspænding

Når mobning observeres, vurderes situationen

  • Personalet taler med de involverede parter og deres værger
  • Værktøjer overvejes af klasseteamet. Ekstra ressourcer kan inddrages, f.eks. supervision eller ekstra personale for en periode
  • Klassens passive tilskuere inddrages i at hjælpe både den mobbede og mobberne med at bryde deres handlingsmønstre
  • Der udarbejdes en individuel handleplan

Leders rolle

  • Skolens ledelse har et overordnet ansvar for, at der iværksættes de fornødne tiltag for at sikre en fortsat udvikling af elevens sociale trivsel
  • Ledelsen har et overordnet ansvar for de fysiske rammer
  • Ledelsen sikrer de fornødne tilsyn med eleverne i pauserne
  • Ledelsen fungerer som vejleder, når det er nødvendigt

Evaluering

  • Både i klassen og i teamet
  • Hvad er lært, hvad kan gøres anderledes
  • Læringen skrives i pædagogisk handleplan

Antimobbestrategi for 5. – 7.  klasse

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden regelmæssigt og gennem en længere periode.

Forebyggende

  • Fokus på venskab
  • Smiley-ordning
  • Følelsesgenkendelighed
  • Tilbud om pædagogisk massage og afspænding
  • Selvindsigt
  • Fokus på digital mobning og webetik

Når mobning opdages, vurderes situationen

  • Klassens passive tilskuere inddrages i at hjælpe både den mobbede og mobberne med at bryde deres handlingsmønstre
  • Værktøjer overvejes i klasseteamet. Ekstra ressourcer kan inddrages, f.eks. supervision eller personale for en periode
  • Personalet taler med de involverede parter og deres værge
  • Der udarbejdes en individuel handleplan

Leders rolle

  • Skolens ledelse har et overordnet ansvar for, at der iværksættes de fornødne tiltag for at sikre en fortsat udvikling af elevens sociale trivsel
  • Ledelsen har et overordnet ansvar for de fysiske rammer
  • Ledelsen sikrer de fornødne tilsyn med eleverne i pauserne
  • Ledelsen fungerer som vejleder, når det er nødvendigt

Evaluering

  • Både i klassen, klasseteamet og med forældre
  • Hvad er lært, og hvad kan gøres anderledes
  • Læringen skrives i pædagogisk handleplan

Antimobbestrategi for 8. klasse

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden regelmæssigt og gennem en længere periode.

Forebyggende

  • Fokus på venskab
  • Brug af smiley- eller talordning
  • Fokus på følelsesmæssige forskelligheder og adfærdsmønstre
  • Fokus på selvindsigt
  • Tilbud om afspænding og pædagogisk massage
  • Fokus på webetik og digital mobning

Når mobning opdages, vurderes situationen

  • Klassens passive tilskuere inddrages i at hjælpe både den mobbede og mobberne med at bryde handlingsmønstre og adfærd
  • Værktøjer overvejes i klasseteamet. Ekstra ressourcer kan inddrages, fx supervision eller ekstra personale i en periode
  • Personalet taler med de involverede parter og deres værge
  • Der udarbejdes en individuel handleplan

Leders rolle

  • Skolens ledelse har et overordnet ansvar for, at der iværksættes de fornødne tiltag for at sikre en fortsat udvikling af elevens sociale trivsel.
  • Ledelsen har et overordnet ansvar for de fysiske rammer
  • Ledelsen sikrer de fornødne tilsyn med eleverne i pauserne
  • Ledelsen fungerer som vejleder, når det er nødvendigt

Evaluering

  • Både klassen, i klasseteamet, værge og forældre
  • Hvad er lært, og hvad gøres anderledes
  • Læringen skrives i pædagogisk handleplan

Antimobbestartegi for 9. klasse:

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden regelmæssigt og gennem en længere periode.

Arbejde i klassen omkring mobning

  • Eleverne skal trives og opleve et godt læring- og arbejdsmiljø
  • Alle har ansvar for trivsel
  • Acceptere forskelligheder
  • Digital mobning og små/uskyldige drillerier

Når mobning er ”på vej” 

  • Personalet gør de pågældende elever opmærksomme på situationen
  • Gruppearbejde under voksenstyring
  • Spil og fælles aktiviteter inddrages i både undervisning og frikvarterer
  • Teamet snakker strategier

Når det sker

  • Personalet informerer elevernes værge
  • Personalet taler med de involverede parter
  • En ekstra ”dækning” i frikvartererne kan inddrages
  • Skolens psykolog er til rådighed
  • Om nødvendigt udarbejdes en individuel handleplan

Personalets rolle

  • Fremme tryghedsmiljø i klassen
  • Tale åbent om mobning med jævne mellemrum
  • Informere ledelsen når ”uheldet” sker
  • Søge vejledning hos ledelsen og skolens psykolog hvis dette er nødvendigt

Elevernes rolle 

  • Kontakte nærmeste voksen og inddrage sin primærlærer hurtigst muligt